Skal opereres: Rosa Kildahl tvunget til at melde afbud til Jonas Vingegaards store løb

LÆS OGSÅ: Trine Vingegaard afslører hemmeligt projekt
Jonas Vingegaard må undvære sin faste støtte i feltet, når han denne sommer begiver sig ud på landevejen.
Rosa Kildahl skal gennemgå en operation i hoften, og det tvinger hende til at blive hjemme fra både Giro d’Italia og Tour de France, afslører hun over for SE og HØR.
Reality Awards 2026: Her afslører Panda skilsmissen
Meldingen kom onsdag eftermiddag i Tivoli, hvor Rosa Kildahl var mødt op for at støtte datteren, Trine Marie Vingegaard Hansen, ved lanceringen af en ny rejse-app. Her forklarede hun, at helbredet nu må komme i første række.
Hun lægger ikke skjul på, at indgrebet får konsekvenser for hendes sommer.
- Jeg skal lige have lavet hoften her den 20. maj, og det ødelægger lidt hele billedet.
- For så må man ikke flyve.
Rosa Kildahl havde oprindeligt en tid til operation senere på året, men hun har været nødt til at få fremskyndet forløbet.
- Jeg havde faktisk en tid i november, men man kan mærke, at det går ikke.
Selvom hun er vant til at følge Jonas Vingegaard tæt og tidligere har stået for madlavning og pasning af børnebørnene i Frankrig, må hun i år overlade den opgave til andre.
- Det kommer jeg desværre ikke. Det er lidt træls. Jeg er ellers den mest øvede at sende med, men jeg er nødt til at prioritere det her først.
Selvom afbuddet til de store cykelløb ærgrer hende, ser hun frem til at få smerterne fjernet. Hun har store forventninger til det efterfølgende forløb og genoptræningen.
– Folk siger, at man får et nyt liv bagefter. Så nu overvejer jeg, hvad jeg skal bruge det nye liv på.
Efter operationen forventer hun at vende tilbage til sin aktive hverdag, der udover familien tæller både foredrag og forskellige ambassadørroller.
Hun forsikrer dog om, at hun ikke har tænkt sig at ligge stille længere end højst nødvendigt.
- Bagefter kommer jeg stærk igen. Rigtig meget.
